Inden hjemkomst.

Det er så nu ved at være tid til at skulle vende snuden hjem og jeg mener da selv, at min kuffert er blevet fuld.
  Jeg kommer til at savne hverdagen hernede, der er mange glæder hernede, som man tager forgivet i Danmark. Men hvad har jeg så taget med mig og har der været nogle oplevelser, som jeg specielt ville huske.

 Den afslappende måde menneskerne bevæger sig rundt på, og hele den afslappet opførsel, er noget som smitter af på en. Man spænder ikke rundt i en forvirret hverdag, man planlægge ikke langt ud i fremtiden. Man lever mere i nuet end man kan forstille sig og alle er glade. ingen stress og bekymringer, som fylder en stor del af hverdagen herhjemme.

Så jeg tager hjem herfra med en rigtig mange oplevelser, og jeg tager hjem, med erfaringer, som jeg aldrig i mit liv kunne opleve, hvis jeg ikke havde valgt at tage i udlandet.

 Ses i kolde, men dejlige Danmark

Besvarelser læringsmål 3

• Planlægning
  Jeg har valgt at bruge danske sange, hvor der er aktivitet i, da det er noget, som fanger børnene og de synes er sjovt. Jeg har taget udgangspunkt i buggi vuggi, bro bro brille, Anders sine og Anders and og røver og soldater.
  Jeg har valgt at lægge legene sådan at de hver uge, kommer legene igennem mindst 2 gange. Jeg har taget udgangspunkt i 3 børn, som har det svært rent socialt i forhold til de andre børn. Sqovia er en pige på 9, som føler sig forladt og at inden vil lege med hende. Malamungu er en dreng på 10, som har fået for lidt ilt under fødslen og har derfor svært ved at snakke. Boboli er en dreng, som ikke inkludere sig selv og sidder tit alene.  Inden midt forløb har jeg snakket meget med børnene om hvordan det er at blive holdt udenfor og ikke kunne være en del af fællesskabet.

 

• Praksisfortællinger
  04-09-2014
  Vi begynder alle sammen at lege buggi vuggi og jeg observere at det ikke er alle børn som er med og deriblandt Sqovia og Boboli. Jeg går hen til et af de store børn og får dem til at gå hen og inkludere begge børn i legen. Efter noget tid kan jeg observere at en af de andre piger Mary begynder at snakke med Sqovia og efter legen går de sammen ind i huset og leger med lego.
   
  10-09-2014
  Børnene tager selv initiativ til at lege bro, bro brille. Peter og Paul får set at Malamungu gerne vil være med, men ved ikke hvordan han skal komme ind i legen. Peter og Paul laver gryden og går hen og fanger Malamungu. Dette kan jeg se at Malamungu bliver meget glad for og hopper med det samme ind i legen.    
   
  30-09-2014
  Boboli tager selv initiativ til at starte bro, bro brille op. Jeg observere hvordan han går hen til de andre børn og får dem med på legen. Da han ikke kan kommunikere med de andre rent sprogligt, observere jeg at han bruger hans finmotorik og grov motorik, som vi har øvet os på til at få de andre med i legen. Med andre ord bruger han nu sin krop til tegn til tale, for at kommunikere.
   
• Evaluering
  Jeg vil sige at mit projekt er gået vellykket. Sqovia er blevet en meget gladere pige og har efter legene fået sig en veninde. Hun er mere motorisk med og mere glad, pjattet og udadvendt. Malamungu har stadig svært ved at omgå sig socialt og blive accepteret. Han er dog med hver gang der er en leg og de andre børn har accepteret hans handicap.
  Boboli er blevet mere udadvendt og de andre børn pusler om ham, som en lillebror. De tager ham med i det fælles og han sidder næste aldrig alene.
  Til fælles for de 3 børn er at de alle er kommet på en anden skole, som er mindre end den de kommer fra og der derfor er mere opmærksomhed til dem.

Besvarelse på læringsmål 2

 

• Personlig konflikthåndteringer
   
  20-08-2014:
  Det er sen eftermiddag og Mark har været lidt urolig hele dagen. Da vi kommer tilbage på børnehjemmet begynder Peter at drille Mark og de begynder at slås. Jeg stiller mig i mellem dem og prøver at få dem begge til at falde ned, da slagene er blevet voldsommere. Det ender med at jeg må tage begge drenge under armen og tage dem med ind på deres sove værelse, hvor jeg sætter dem begge ned og prøver at finde en løsning i hvordan hvorfor det var startet. Jeg bruger meget anerkendende pædagogik, fordi jeg vil have dem til at forstå, at det ikke fremmer noget godt at slå. Begge drenge falder ned efter noget tid og de siger undskyld til hinanden og giver kram.  
  Hvad kunne jeg have gjord anderledes
  Jeg kunne have taget et af de store børn med ind på værelset, så han eller hun kunne have været tolk, så havde drengene bedre kunnet forstå hvad det var jeg sagde, da de ikke er så stærke i engelsk.
   
  30-08-2014
  Jeg er hjemme hos Susan, som er hende jeg bor hos. Susan er oppe på markedet og handle. Simon og Kevin leger sammen, da de pludselig kommer op og toppes. Jeg prøver at få snakket dem ned, men de fortsætter på deres eget sprog, så jeg har ikke mulighed for at følge med i hvad det er de diskutere. Simon bliver oprevet og løber ind i køkkenet. Da han kommer ud har han en kniv med og begynder at løbe efter Kevin med kniven. Jeg løber efter og får vis magtanvendelse rusket kniven ud af hånden på Simon. Derefter tager jeg ham med ind på mit værelse, så han ikke kan se Kevin. Jeg forklare ham hvor farligt det er at begynde at bruge kniv i et skænderi og ar nogle kunne have kommet til skade. Efter noget tid med snakken frem og tilbage går Simon ud igen.
  Hvad kunne jeg have gjord anderledes
  Jeg mener ikke at jeg kunne have gjort noget anderledes. Jeg kunne have fortalt Susan episoden når hun kom hjem, men valgte ikke at fortælle det, i frygt for at hun så ville slå et af børnene.
   
  10-09-2014
  Jeg kommer ned på børnehjemmet tidlig morgen og finder Gladis rande rundt i sit nattøj. Jeg spørger hende om hun ikke skal i skole og hun fortæller mig at hun ikke vil i skole da det er kedeligt. Da jeg spørger Ozia, fortæller hun at hun har prøvet hele ugen at få hende af sted, men uden held. Jeg begynder nu at forklare Gladis at det er vigtigt at hun kommer af sted og i skole, så hun kan lærer noget. Det ender med at jeg må bærer hende op i skolen, men ikke i form af magt anvendelse. Gladis indfinder sig oppe i klassen og er der resten af dagen.
  Hvad kunne jeg have gjord anderledes
  Jeg mener ikke jeg kunne have gjort noget anderledes, da det efter min opfattelse var Glatis, som prøvede at se hvor langt hun kunne skubbe grænser.

Besvarelse på læringsmål 1

 

• Litteratur liste

• Inside West Nile: violence, history & representation on an African frontier.
• Uganda-Denmark partnership : strategy for development cooperation 2004-2008
• Ung i skyggen af aids
   

• Beskrivelse af lokalbefolkningen
  Koboko er en lille by i det nordlige Uganda. Befolkningen i byen er meget venlige og vil gerne hjælpe. Kulturen er at man hilser på alle, som kommer forbi og at man hjælper de fattige, med mad eller lidt penge. I Koboko er man kristen af den ene eller den anden art, eller man er muslim. De går alle sammen i kirke eller Moske flere gange om ugen. Opdragelses metoderne i Koboko er meget forskellige. Nogle slår deres børn for de mindste ting og andre kun hvis det er meget slemt. Det er vigtigt for folket at de ser præsentabel ud når de skal op i byen eller i kirke.
   
• Interview uddrag med lærer
  Jeg har interviewet en lære Sensa, som har fortalt mig om hvordan det er at være lærer i Uganda. Hun fortæller at det er et meget lavt lønnet job og at det ikke er alle steder der er styr på arbejdstiderne og om læringen til eleverne er gode. Mange af skolerne er der tit alt for mange elever i hver klasse på ca. 30-60 elever og mange lærer har på en dag omkring 2-3 klasser at undervise. Sensa fortæller at det ikke er et fysisk hårdt job at være lærer, da der er mange pauser i løbet at dagen. Hun fortæller også at hun kan gå ud og holde pause, når hun vil. Der er ingen, som følger op deres undervisning, de skal bare lære børnene de ting de skal kunne for at komme op til eksamenerne.
   
  Observation:
  Når man er lærer i Koboko er det meget vigtigt at børnene har respekt for læren. Nogle lærer bruger stadig vold over for eleverne, selvom det er ulovligt i Uganda at slå i skolen. Dette resultere i at nogle af eleverne ikke vil møde op i skolen eller ikke vil deltage aktivt i timerne i frygt for at fejle og blive slået. Nogle lærer er begyndt at bruge andre metoder, såsom lege og snakke med børnene om hvorfor det er at de ikke må gøre, som de gør. Nogle lærer, dog få, er begyndt at bruge en smule anerkendende pædagogik, for at holde på børnene.
  Selve undervisningen er holdbaseret og med sange, for at få alle med. Det de lærer bliver gennemgået flere gange på tavlen. Lærerne hiver nogle gange elever op til tavle undervisning, så de kan være med til at tegne eller løse den opgave der er.
   
• Interview uddrag med personale på Børnehjemmet
  Jeg har interviewet en af de ansatte på børnehjemmet, om hvordan det er at arbejde på et børnehjem. Ozia, som er husarbejder på børnehjemmet fortæller at det er et dejligt job og at hun er glad for at have fået det. Ozia har en lille søn Brian og de bor begge på børnehjemmet. Til daglig skal hun sørge for næsten alt det huslige, hun skal vasketøj, gøre rent, vaske madrasser, holde styr på børnene, hjælpe børnene i skole, ordne deres hår osv. Ozia fortæller at hun har en travl hverdag og at det til tider godt kan være hårdt at tage sig af 40 børn. Hun er dog glad for at hun får hjælp af en anden ansat i køkkenet, så hun ikke selv skulle stå for det.
   
  Observation:
  Ozia står for meget af det praktiske på børnehjemmet. Hun starter tidlig morgen og slutter tidlig aften. Ozia hjælper mamma med de forskellige gøremål, samtidig med at hun skal passe sin lille dreng Brian på kun 6 måneder. Ozia slår ikke børnene og stopper en slåskamp, før den eskalere.